|
| Eleverne på Nibe Skole
løber til den helt store guldmedalje –
og det har de gjort så længe, at de
lørdag, den 5. september, vandt guldmedaljen
(1. prisen) i Aalborg Kommunes Sundhedspris for
2009. Prisen blev for nylig overrakt af rådmand
Thomas Kastrup Larsen på scenen på gammeltorv
i Aalborg. Prisen er på 50.000 kroner. |
| Nibe Skole har siden 2000 haft
forsøgsprojektet ”Daglig Motion”
kørende. Daglig Motion betyder, at eleverne
i 1. – 5. klasse – og frivilligt tilbud
i 6. klasse – motionerer hver skoledag året
rundt. Daglig Motion er udviklet af lærer
Jens Østergaard på Nibe Skole. |
| Guldmedaljen begrundes i, at
skolen har formået at omsætte indsatsen
i den almindelige undervisning samt at indsatsen
med enkle, effektive og billige metoder har forbedret
børnenes sundhedsprofil. Endvidere hedder
det: Lærer Jens Østergaard startede
projektet, og har med stor entusiasme og ihærdighed
fastholdt projektet og inspireret andre lærere
på skolen. Til glæde for andre skoler
er der nu lavet en DVD-film og en folder, som kan
tjene som inspiration, information og instruktion. |
|
 |
|
| |
|
|